Forsiden
Velkommen til chiang-mai.dk PDF Udskriv E-mail
skrevet af Morten Nielsen   
Sunday, 08 October 2006
Syntes man at Danmark er det bedste sted i verden uanset om det regner eller sner, så er denne side nok ikke så interessant. Er man derimod blandt den voksende skare af danskere, der ser mod fremmede kyster, specielt i den sure danske vinter, så kan den måske give inspiration, lyst og måske mod på at bosatte sig i CHIANG MAI - THAILAND - for en kortere eller længere periode.
 

Jeg har efterhånden boet en del steder i Asien og også levet i forskellige byer i Thailand. Alligevel mener jeg, at Chiang Mai er tæt på at være det ideelle sted at pensionere sig selv, noget mange briter og amerikanere allerede har fundet ud af. Masser af danskere har allerede været i Thailand, alligevel er det meget få der har valgt at leve her, eller har erhvervet et sommerhus i landet, hvorimod danskere flokkes om at købe ferieboliger i Frankrig, Spanien og Tyrkiet.

I Thailand er det stadigvæk meget billigt at leve. For beløbet en ganske normal dansk pensionist lever et beskedent liv i Danmark for, er det muligt at leve en absolut luksustilværelse i Chiang Mai. Chiang Mai er også thaiernes foretrukne pensionsby, og dermed er hele service sektoren gearet til at forsøde ferierende og fastboende pensionister liv. Dermed har Chiang Mai også mange gode hospitaler, hvor jeg mener at de private ligger på niveau over, hvad vi kender i Danmark. Derudover er der masser at internationale restauranter med mad fra hele verden, og hele rækken af lækre thai restauranter, der ligger på bredden af Mae Nam Ping floden.  


Jeg vil med denne side være behjælpelig med informationer om at leve i Chiang Mai. Yderligere vil jeg informere om de forskellige muligheder, der findes for at erhverve en bolig i Thailand og specielt Chiang Mai. Specielt vil jeg hjælpe med omkring at få lavet fornuftige lejekontrakter, eftersom langtidsleje, er den eneste mulighed for at erhverve ejendom i Thailand. Mine hobbyer er havearbejde, noget der har taget nye dimensioner efter at jeg har fået en ny stor have 20 km udenfor Chiang Mai by. Specielt er jeg interesseret i eksotiske frugttraer og palmer, hvilket også vil blive omfattet af denne side.

God fornøjelse

Morten Nielsen

 
Sidst opdateret ( Sunday, 30 November 2008 )
 
 

Indhold © 2006 Chiang Mai.